torsdag den 1. december 2016

En kasse med rensdyr, tak!



Til Scrap-a-mania ver der en del forbi og se den fine rensdyr kasse som stod på standen, set herunder.
Derfor lovede jeg at blogge lidt om hvordan man laver sådan en, og hvornår kunne være bedre end 1. december?


Det første jeg gjorde var at stemple mine rensdyr på Extra heavy weight neenah karton, på originalen fra SAM havde jeg brugt Memento tuxedo black, men denne gang har jeg istedet stemplet med Memento Toffee Crunch så jeg kunne farvelægge mine rensdyr uden streger. 

Dette har jeg gjort ved at komme blæk på mit stempel, stemple det af på et stykke almindeligt papir og derefter på  mit Neenah karton. Husk at tegne øjnene op med en Copic multiliner, så de ikke forsvinder når man farvelægger motivet. 
Rensdyrene er fra Reindeer Games og juletræet er fra Pix's Happy Holidays, begge fra Mama Elephant.



Derefter farvelagde jeg mine forskellige motiver med copics, for en liste over hvilke farver jeg har brugt, se bunden af indlægget. 

Derefter har jeg brugt mine dies til at skære rensdyrene ud, så jeg var 100% sikker på de passede sammen når jeg sætter en forside og bagside sammen.

Til medaljonerne har jeg brugt Heidi Swapp Color Shine i guld, som jeg kom ud på et stykke plast, og derefter brugte en lille pensel til at få over på mit motiv. For at man ikke får slidt guldet af har jeg efterfølgende kommet en lille dråbe glossy accents ovenpå. En anden mulighed kunne også være at stemple den lille cirkel med Brilliance ink i galaxy gold, som på den originale æske. 


Næserne har jeg først farvelagt med enten sort eller rød copic, og derefter kommet Nuvo crystal drops ovenpå. Jeg brugte Gloss - Ebony Black og Ruby Slippers.
Til øjnene har jeg brugt en sort Glaze pen


Dermed var det meste af "fyldet" til min kasse klar. 

Til selve kassen skar jeg et stykke glimmer karton ned til 12x5 inches.
Dette scorede jeg derefter på 12" siden: 2 7/8", 5 3/4", 8 5/8" og 11 1/2". 
og på 4" siden 2 7/8". 

Derefter klippede jeg 4 hakker ned på den korte side af 4" linjen, så jeg fik mine flapper til æsken. Derefter klippede jeg den lille overskydende flap af, som er på den korte side af 4" linjen også. Den nederste del af den skal vi bruge til at samle kassen. 

Jeg sidder til sidst tilbage med noget der ligner følgende, hvor stiplede linjer er scorede linjer, og de fulde linjer er klippet. 



Derefter foldede jeg alle mine scorede linjer, så jeg kunne samle kassen ved at lime den lille flap fast inde i kassen. Da det er glimmer karton jeg har brugt, har jeg haft de bedste resultater med at bruge våd lim, som tacky glue.

For at holde det godt sammen mens det tører har jeg brugt små klemmer, så jeg ikke skulle sidde med det hele tiden.




Det sidste der mangler på "fyldet" af kassen er nu de strimler der skal på dem til at sidde fast i kassen. 
Til dette har jeg brugt tyk acetate som kan findes i den fysiske butik. Af dette har jeg skåret strimler på 1/4 inch, som jeg derefter satte fast på forsiden af mit rensdyr vha. Scor tape. HUSK at der er en beskyttende folie på plastikken som skal fjernes først. Derefter kunne jeg sætte min bagside fast på rensdyrene og træet, til dette benyttede jeg også Scor tape for at holde godt sammen på det hele.

Da min kasse var helt tør gik jeg videre med at lave de strimler af karton der skal holde på fyldet. Dette er gjort ved at skære en strimmel hvidt karton til 3 7/8" x 2 1/2".
Denne har jeg derefter scoret på 3 7/8" siden ved 1/2" på begge leder. 
Efterfølgende har jeg skåret 1/2" strimler af disse, så jeg har små Z forme som vist herunder. 


Disse kan nu sættes fast inde i kassen som vist her.
Altså den første er op imod kanten af kassen, og den næste er op ad den første osv.


Dette betyder at jeg nu kan klippe mine plastic strimler på mit fyld til og sætte det fast i kassen med Scor tape. 

Da jeg synes der manglede noget i kassen udover rensdyr, lavede jeg en cirkel med tekst og satte i også. 
Denne er lavet med en scallop cirkel die der er brugt med det samme glitter karton som kassen, og ovenpå er der sat en cirkel skåret med en cirkel die i hvidt karton. 

På forsiden har jeg brugt en Nellie Snellen die til at skære glædelig jul ud i Neenah karton. Dette har jeg derefter farvelagt med Copics. 


Det samme gælder for bagsiden, hvor jeg har brugt Xcut mini serif numbers til at skære tallene ud.


For at holde denne oppe har jeg brugt et dobbelt lag plastic strimler, da det er en del tungere end rensdyrene.

For at give det ekstra stabilitet har jeg også ladet mine plastic strimler være ekstra lange, så de kunne nå bunden af kassen, hvor jeg derefter satte en ekstra Z strimmel fast. 
Som afslutning har jeg limet noget rødt silkebånd på kassen vha. Tacky glue og sat en lille sløjfe på bagsiden af min cirkel.



Det fedeste ved denne kasse: Den kan foldes sammen og sendes som et kort med posten, så modtageren har julepynt direkte fra konvolutten.



Det var alt jeg havde for denne gang. 

Glædelig jul

~ Mette Witus

P.S. Hvis I har nogle spørgsmål er i meget velkomne til at stille dem her eller på facebook, så skal jeg svare så snart jeg kan.



Copics til nye æske: 
Rensdyr snuder, maver og horn: W1 + W3
Rensdyr pels: E77 + E79
Rensdyr hove: BV29 + 100
Rensdyr halsbånd: R35 + R46
Træ: YG63 + YG 67 + YG06

Tekst: C3 + C5 + C7

Copics til originale æske: 
Rensdyr snuder, maver og horn: W1 + W3
Rensdyr pels: E35 + E37
Rensdyr hove: E77 + E79
Rensdyr halsbånd: R35 + R46
Træ: YG63 + YG67 + YG03


GemGemGemGem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar