torsdag den 8. oktober 2015

PTW Design - Hallo

Til Convention i weekenden kunne Picturing The World løfte sløret for 4 super fede dies. Jeg har haft lejlighed til at lege lidt med die'en "hallo" - og midt i processen, opdagede jeg at der gemmer sig lidt af en glimmerpige i mig. Håber du har lyst til at se med...


Kortbasen er lavet med Mama Elephants basic die, i det fedeste og lækreste blåtyrkise glimmerpapir - jeg er solgt :) Herefter er selve kortet bygget op på en hvid base. Til de blå stjerner har jeg brugt en stencil fra Memory Box, og Texture Paste Matte, som jeg har indfarvet med lidt farve fra Rangers Dabber-sereie, i farven Peacock Feather. Da pasten var tør, duppede jeg forsigtigt lidt hvid sværte på alle stjernene, så farven blev tonet lidt ned.


Og et closeup af den fede nye die. For at give lidt dimension, har jeg også skåret die'en igennem hvid mosgummi. Alternativt kan man skære die'en igennem 3-4 gange i hvidt karton for at opnå samme effekt.


Jeg har brugt banner-die'en, fra Mama Elephants basic set. 
Den lille fotoramme fra samme firma, men fra sættet Polaroid Fun.


Der er pyntet med et par fjer, som er skået i vellum med dies fra Die-Namic, og et par pailetter.

Hvad faldt du for til Convention, hvis du deltog?

Mvh Sabina


Materialeliste:

Mat sølv karton*
Rangers, Dabber - Peacock Feather*
PTW Design, Hallo*
My Favorite Things, Feather*
Palietter
Mosgummi

*Findes i den fysiske forretning


1 kommentar: