fredag den 10. maj 2013

Ny designer på teamet...

Hej

Jeg har glædet mig meget til at byde endnu en frisk pige velkommen på designteamet.

Fremover kan I blive inspireret af 

Signe Bendorff Hansen


Signe har utrolig mange ideer og laver mange flotte og fede ting. Hun har bevæget sig indenfor mange forskellige stilarter, og har senest kastet sin kærlighed over CAS stilen.
Hun er god til at bruge mange forskellige slags mønsterpapir og får tit kreeret nogle spændende og søde ting, som kun kan inspirere. Ligegyldigt om man er velbevandret i scrapverdenen eller nybegynder, kan man glæde sig til at følge Signe her på bloggen, for her kan alle være med og få inspiration.


Signe Skriver om sig selv:

Jeg hedder Signe, er 28 år, og mor til de to skønneste prinsesser. Jeg bor mellem Vejle og Fredericia, med min dejlige familie og vores store hund. Jeg kan ikke helt huske hvornår det startede med det her scrap, men det er noget der minder om 7 år. Der er sket meget fra da jeg startede med at scrappe og til nu, særligt de sidste 3 år er det gået stærkt. Jeg har scrappet rigtig meget i Vintagestil, men efterhånden er det CAS-stilen der har vundet den største plads i mit hjerte. Jeg har lavet mange kort i CAS-stilen, og øver mig på at videreføre det til mine layouts. Hvor jeg tidligere har brugt meget dusede farver, er jeg nu helt vild med de klare, skarpe farver. Lige hvad man finder hos Picturing the World. Desuden elsker jeg at kaste mig ud i projekter med nye teknikker og materialer.

Jeg synes det er fantastisk at jeg har fået lov til at være en del af temaet her hos Picturing the world, og jeg glæder mig til at blogge med her hos Picturing the World, og forhåbentlig give jer lidt inspiration. 


Velkommen til Signe, hele teamet glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Og til jer derude i blogland, så hold øje med bloggen senere i dag, for der er Signe allerede klar med sit første indlæg...

Kreative Hilsner

Anja

P.s. Skulle jeg lige give jer en anden lille Teaser - Der kommer snart en anden ny designer på teamet også :-) - Gad vide hvem det er?



1 kommentar: