torsdag den 29. september 2016

20 kort med et stykke 12x12" papir



I denne uge har jeg prøvet mig frem med at lave et One Sheet Wonder, som mere eller mindre går ud på at få mest muligt ud af et stykke 12x12 inch papir. Mange af dem man kan finde rundt om på nettet er lavet til at skulle bruges til de amerikanske A2 kort i stedet for A6 kort som vi bruger her hjemme.

Med det jeg har lavet, kan man få 20 kort ud af et stykke 12x12 mønster papir og forskellige ensfarvede papirer der passer til.





Jeg har brugt mønsterpapiret Floral fra Hall Pass, sort karton fra American Crafts og almindeligt hvidt karton, men du kan bruge lige det du vil.

Mit mønster papir har jeg skåret som vist på tegningen her:


Jeg finder det lettest at starte med at skære de vertikale strimler der skal være 3 cm brede og derefter dem der skal være 10,75 cm.
Når man skærer de skrå stykker skal man være opmærksom på hvilken side af papiret man har oppe, da siden der vinkles til vil være forskellig afhængigt af hvilken side man har oppe når man skærer – Så hvis du vil bruge begge siderne som jeg har, skal du vende det ene stykke før du skærer de skrå stykker.

Når du har skåret dit papir burde du sidde tilbage med 4 forskellige typer af papir stykker, der kan bruges til at lave kort med. Alle stykkerne er en smule for store, så de skal klippes til når de er sat fast på kortet. Dette er for at undgå stykket ender med at være for lille til et A6 kort.

Jeg har lavet 20 forskellige kort, men man kan også lave de forskellige stykker til ens kort.
De er rigtig gode basis kort og kan dekoreres lige som man ønsker det – For at passe sammen med det sort/hvide tema fra papiret, har jeg holdt mine kort meget simple med tekst stempler og dies.

Nogle af kortene har jeg skåret ekstra hvide dele til og sat op med 3d tape.

Kort A:
Kort A 1

Kort A 2

Kort A 3

Kort A 4


Kort B:


Kort B 1

Kort B 2

Kort B 3

Kort 



Kort C:

Kort C 1

Kort C 2

Kort C 3

Kort C 4

Kort C 5

Kort C 6






Endnu et nyt medlem på teamet

Hej

Det er blevet tid til at introducere endnu et nyt medlem på teamet.

I har faktisk stødt på hende, for hun har gæstedesignet for os siden juli måned...

Velkommen fat på teamet

Mette Witus Nielsen


Mette laver de skønneste kort med stempelmotiver og dies. Hvis man først har set et par af Mettes kort er man ikke i tvivl om, at hun har en hang til Mama Elephant, Lawn fawn og lignende mærker.
Så her er seriøs fare for en god omgang cuteness og skønne figurer. Mette laver de lækreste interaktive kort og bruger fine og gode teknikker, der passer godt til stilen. Så hos Mette kan man finde alt fra CAS-kort til de mere avancerede kort.
Virkelig skøn inspiration.

Mette Blogger senere i dag, og kommer også med på Convention i weekenden, så I kan godt glæde jer til god inspiration fortsat fra Mette på bloggen.


Mette siger om sig selv:

Jeg hedder Mette Witus, er fra ’92 og kommer originalt fra sydfyn, men bor nu i Kolding sammen med min kæreste. Hvis man møder en sød pige i Københavnsområdet der ligner mig, skal man ikke blive forvirret – det er nok bare min tvillingesøster.

Jeg har altid været meget kreativ på den ene eller anden måde, og kastede mig i 2015 over papercraft– og her er jeg sikker på jeg har fundet den rette hylde. 

Jeg laver primært kort og æsker, men det bliver da også til nogle ting i min kalender en gang imellem. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal definere min stil som – selv ville jeg kalde den enkel og ligetil, da det er forholdsvis simple at genskabe mange af de ting jeg laver.

Mine tre største kærligheder inden for papercraft må uden tvivl være Mama Elephant stempler og dies, Copic Ciao Markers og Distress Ink – Selvfølgelig er der mange flere ting jeg har forelsket mig i, noget du sikkert også kender til. 

Jeg glæder mig til at kunne vise en masse forskellige ting frem, og forhåbentlig inspirere dig med noget af det her på bloggen eller til messerne rundt omkring i landet. 



Giv Mette en hilsen med på vejen...

Og så ses vi jo nok snart til Convention...

Anja


onsdag den 28. september 2016

Vi har en stor nyhed til jer...

Hej

I dag har jeg en stor nyhed, at dele med jer.

Jeg tror (og håber), at de fleste er klar over at da jeg åbnede Picturing the World, var det min baby og det er det egentlig stadig. Der er blevet arbejdet, nurset og puslet om Picturing the World siden vi åbnede for 5,5 år siden, og det har vi ikke tænkt os at lave om på, for det er og bliver mit hjerteblod, der ligger i denne virksomhed og i stunderne med dig og alle de andre skønne scrappere.

Picturing the World er vokset ret meget siden vi startede og er ikke længere en baby, selvom jeg stadig nurser den, som om den var.

Men sagen er den, at jeg er gravid, og skal have en rigtig baby - og du kan tro Jesper og jeg glæder os til at stifte familie (udover de firbenede, der lige nu udgør vores lille familie).

Men hvad sker der så med Picturing the World, tænker du nok...
Den anden baby....

Picturing the World kommer til at fortsætte uændret, så du burde ikke lægge mærke til jeg er væk (for en stund - jeg kommer igen - det lover jeg)


I den min barselsperiode vil Kristina Rask Davidsen tage overfor mig.
Mange kender allerede Kristina, da hun har været "fast inventar" på messer i de sidste ca. 3 år, og også har passet butikken mm. for mig.

Og jeg er mere end tryg ved at overlade Picturing the World til Kristina.
Jeg ved, hun vil passe den godt og servicere dig godt også.


Kristina vil starte fra januar 2017, hvor jeg går på barsel.

Butikken vil som sagt fortsætte uændret under hele min barsel. Den fysiske butik vil holde åbent, som den plejer, webshoppen vil blive betjent på samme måde, som den plejer, vi vil holde kurser i foråret som vi plejer, og selvfølgelig deltage på de messer som vi plejer i foråret.

Alt vil være nøjagtig, som det plejer - bortset fra at Kristina står der i mit sted.

Jeg er sikker på, at der vil blive taget godt imod Kristina.

Skulle du have nogen spørgsmål, så er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive eller ringe til mig, så skal jeg besvare så godt som jeg kan. Jeg er her stadig resten af 2016 :-)

Lige om lidt er det Convention, hvor både Kristina og jeg er der - selvfølgelig sammen med resten af vores skønne team.

Ses vi i weekenden?

Mange hilsner

Anja





tirsdag den 27. september 2016

En lille ekstra lomme

Som jer der har fulgt med om tirsdagen i løbet af august og september måned ved, så har jeg fået lavet rigtig meget i mit PL album med august kittet
Når jeg laver mit PL album bruger jeg selvfølgelig rigtig mange 12*12 lommer, men ind imellem bruger jeg også dem af mindre format ligesom her på billedet. De er super gode når man lige har lidt få ekstra billeder man gerne vil have med i sit album.

Og med det lækre pynt der var med i augustkittet, var det jo ingen sag at lave den ekstra side 




God aften derude

*Signe*

mandag den 26. september 2016

Layout med masser af diecuts

I butikken har Anja fået varer hjem fra Jillibean Soup. Både papirer og diecuts med de sødeste figurer.
Jeg har brugt disse produkter som base for mit layout.


Jillibean Soup produkterne er fra deres serie Mushroom Medley. Desuden har jeg tilføjet papir fra Simple Stories Say Cheese Basics Kit.


Alle kanter - både på papir og diecuts - har jeg sværtet med Distress Ink i Pumice Stone.


Nogle af elementerne har jeg sat på med 3d tape for at give noget spil og dimension på layoutet.


Jeg har lavet splats med Lemon Zest og Slate Grey Dylusions sprays.




Det var alt for denne gang ;)

- Mette

lørdag den 24. september 2016

Hej...

Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at være med på designteamet hos Picturing The World. Det er jeg rigtig glad for og jeg glæder mig meget til at være med her på bloggen.

Jeg er meget glad for art journaling og tags og det første jeg vil vise jer er et tag...

 Jeg er startet ud med et tag fra Dylusions som har fået en gang gesso. Derefter har jeg blandet noget acryl paste med color burst og brugt min finger til at lave striberne. Så fandt jeg nogle mini distress ink der passede i farverne og stemplede med et Dylusions tekststempel.


Bladene og pilene er endnu et Dylusions stempel. Bladene er stemplet med mini distress ink og farvelagt med Dylusions ink spray. Derefter har jeg tegnet dem op med Dylusions paint pen som jeg lige vil nævne er helt fantastisk. Damen er et Dina Wakley stempel. Hun og pilene er stemplet med archival ink. Hun har fået en smule farve i ansigtet ved hjælp af distress spray stain og en vandpensel. Teksten er også skrevet med Dylusions paint pennen.


Materialer brugt:

color burst (Alizarin Crimson, Yellow Ochre og Tangerine)
Mini Distress Ink (mustard seed, picked raspberry og peeled paint)

Rigtig god weekend.
---Lise---